Midlertidig daginstitution i Silkeborg

Daginstitution i Resenbro komplet med udendørs legearealer

Denne midlertidige daginstitution i Resenbro er opført som en gennemtænkt og tryg ramme for børns hverdag, hvor leg, trivsel og funktionalitet går hånd i hånd. Institutionen består af i alt 22 specialtilpassede moduler af typen Multi, som er sammensat til en overskuelig og velfungerende helhed med fokus på både børn og personale.

Modulerne er indrettet til fem funktionelle grupperum, hver med tilhørende garderobe samt toilet- og puslefaciliteter. Derudover rummer bygningen et krybberum, mødelokale, personalerum og produktionskøkken. Med de mange kvadratmeter er der skabt plads til cirka 100 børn i alderen 3 til 6 år, fordelt i trygge rammer, der understøtter både leg, læring og hverdagsrutiner.

Projektinformation

Bygningen består af 22 Multimoduler beklædt med antracitlaminat. Bygget med høj isoleringsevne, energieffektiv ventilation og fjernevarmetilslutning.
  • Entrepriseform
    Totalentreprise
  • Bygherre
    Silkeborg Kommune
  • Omfang
    896 m2
  • Projektleder
    Dennis H. Vegeberg
  • Arkitekt
    ABC Pavilloner
  • Bygherrerådgiver
    ABC Pavilloner
  • Byggeadresse
    Stidalsvej, DK-8600 Silkeborg

Hent referenceark

Download en PDF med informationer om projektet Midlertidig daginstitution i Silkeborg

Gennemtænkt og funktionel opbygning

Indretningen er udført med særligt fokus på børnenes trivsel og personalets arbejdsgange. Der er arbejdet målrettet med at maksimere dagslyset, sikre et godt og sundt indeklima og skabe let adgang mellem ankomstområdet og uderummenes legearealer. Personalefaciliteterne er centralt placeret, så overblikket bevares, og driften kan fungere effektivt i en travl hverdag.

Udvendigt fremstår bygningen enkel og stilren med facadebeklædning i mørk kompaktlaminat i antracitgrå samt tag med to lag tagpap. Materialevalget giver et roligt og tidløst udtryk, samtidig med at bygningen er robust og velegnet til institutionsbrug.

Skal vi hjælpe dig med et lignende projekt?

Har du et projekt, der minder om dette, eller har du behov for fleksible og velfungerende midlertidige rammer? Så kan vi hjælpe dig hele vejen: fra de første overvejelser til den færdige løsning står klar. Vi rådgiver med udgangspunkt i dine behov og skabe en løsning, der fungerer i hverdagen og giver dig de midlertidige faciliteter du har brug for.

Bygningen er opstillet med niveaufri adgang, som gør det nemt at færdes med barnevogne og klapvogne og sikrer god tilgængelighed for alle. Samtidig har bygningen høj isoleringsevne og et lavt energiforbrug i overensstemmelse med gældende bygningsreglement. Opvarmningen sker via gulvvarme tilsluttet fjernvarme, hvilket bidrager til et behageligt indeklima året rundt.

Resultatet er en midlertidig daginstitution, der skaber trygge, funktionelle og indbydende rammer for børns hverdag – og som fungerer effektivt for både børn, personale og drift.

IMG_2350
20230619_103124
IMG_2331
IMG_2336
IMG_2332
IMG_2371
IMG_2327
IMG_2337
1/8

Lignende cases

Undervisning

Midlertidig skolebygning til Møllehøjskolen

Viborg
Scroll to Top